Når din faldstamme begynder at vise tegn på slid eller utætheder, er det vigtigt at overveje en løsning – og du må ikke vente for længe, for utætheder kan have alvorlige konsekvenser og give mange faldstamme problemer.
Så er spørgsmålet bare: Skal du investere i en ny faldstamme, eller kan du nøjes med at renovere faldstammen?
Selvom udskiftning kan virke som en langsigtet løsning, er det ofte mere omkostningseffektivt at få udført en renovering. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad det koster at udskifte en faldstamme i forskellige situationer, hvor lang tid det tager, og om det måske er en bedre idé at overveje renovering.
Hvad koster udskiftning af faldstamme?
Prisen for udskiftning af en faldstamme varierer afhængigt af flere faktorer, herunder om det drejer sig om en lejlighed, køkken, bad eller et helt etagebyggeri. Generelt kan du forvente en pris på mellem 25.000 og 50.000 kr. for en enkelt faldstamme, men omkostningerne kan hurtigt løbe op, hvis flere rør skal udskiftes i et større bygningskompleks som en opgang eller et lejlighedskompleks.
Hvad koster udskiftning af faldstamme i forskellige typer bygninger?
Alt efter din boligsituation, vil prisen være vidt forskellig for en ny faldstamme – det påvirker nemlig både kompleksiteten af arbejdet og mængden af materialer.
-
Hvad koster udskiftning af faldstamme i lejlighed?
I en almindelig lejlighed vil udskiftningen af en faldstamme koste mellem 20.000 og 30.000 kr., afhængig af kompleksiteten. For et helt lejlighedskompleks kan prisen dog hurtigt løbe op – især hvis der er behov for udskiftning af faldstamme i flere opgange.
-
Hvad koster ny faldstamme i et etagebyggeri eller andelsbolig?
I et etagebyggeri eller en andelsbolig kan udskiftning af faldstammer i hele bygningen koste flere hundrede tusinde kroner, afhængig af antallet af etager og enheder og ønsker til, hvor skjult faldstammen skal være.
-
Hvad koster udskiftning af faldstamme i køkken og bad?
Udskiftning af en faldstamme i køkkenet eller badeværelset er ofte billigere end udskiftning i større bygninger – af den simple årsag, at opgaven er mindre. Du kan forvente en pris på mellem 15.000 og 25.000 kr. for en udskiftning – men igen kommer det an på flere faktorer.
Hvor lang tid tager udskiftning af en faldstamme?
Når du har besluttet sig for, at det er på tide med en helt ny faldstamme, skal du starte med at væbne dig med tålmodighed – alt efter omfanget af projektet, kan det nemlig tage alt fra et par dage til flere uger.
For en enkelt ny faldstamme i en lejlighed eller et bad kan det tage mellem to og fem dage at udføre arbejdet. Men drejer det sig om større projekter som fx udskiftning af faldstammer i et etagebyggeri, kan det tage ugevis at nå i mål.
Det er vigtigt at tage højde for, at der kan opstå ekstra omkostninger, hvis det er nødvendigt at bryde vægge op, særligt hvis faldstammen er skjult.
Hvor lang tid holder en ny faldstamme?
Kvaliteten af både arbejde og materialer har stor påvirkning på levetiden af din nye faldstamme.
En tommelfingerregel er, at en ny faldstamme kan holde mellem 50 og 70 år – men det kræver, at der foretages regelmæssig faldstammeudluftning og rensning for at forebygge problemer som tilstopninger eller utætheder, der kan give rotter i faldstammen.
Er det bedste altid at investere i en helt ny faldstamme?
Selvom en udskiftning af faldstammen virker som den bedste løsning, er det i mange tilfælde både billigere og hurtigere at vælge en renovering – og en renovering giver typisk din faldstamme lige så lang levetid som ved en ny faldstamme.
Metoder som relining og strømpeforing af faldstamme kan ofte klares, uden det er nødvendigt at bryde vægge ned, og det sparer VVS’eren for tid – og dig for unødige udgifter og besvær.
Ved renovering forlænger du altså faldstammens levetid markant, og du kan samtidig undgå større renoveringsprojekter i fremtiden.
Er din faldstamme kvalificeret til en renovering? Få 3 tilbud i dag
Uanset om du står overfor en udskiftning eller renovering, er det en god idé at få tjekket faldstammen, hvis du oplever problemer som lugtgener, utætheder eller andre faldstamme problemer.
Samtidig kan du én gang for alle få svar på, om din faldstamme kan renoveres, eller om du skal til at spare op til en helt ny faldstamme.
Hos 3byggetilbud får du 3 uforpligtende tilbud på tjek og renovering af din faldstamme – og så bestemmer du selv, om du vælger at gå videre med projektet.