Hvad koster en vand-vand varmepumpe? Få priser og overblik her
En vand-vand varmepumpe, som du nok kender bedre som jordvarme, er en af de mest effektive og miljøvenlige løsninger til opvarmning af din bolig. Selvom installationsomkostningerne kan virke høje (markant højere end fx luft-luft varmepumpe), er det ofte en investering, der betaler sig hjem over tid – jordvarme er nemlig med til at holde dine varmeregninger i bund.
Men hvad koster det egentlig at få en vand-vand varmepumpe? Og hvad skal du tage højde for, før du tager beslutningen? Her får du et overblik over priser, installationsomkostninger og en masse gode råd, så du nemmere kan tage den rigtige beslutning til din bolig.
Hvad koster en vand-vand varmepumpe?
En vand-vand varmepumpe inkl. installation koster typisk mellem 80.000 og 150.000 kr., afhængigt af systemets kapacitet. Installationen er mere omfattende end andre typer varmepumper, da der skal graves slanger ned i jorden. Installationsprisen ligger derfor mellem 50.000 og 70.000 kr., hvilket betyder, at den samlede pris ofte lander på 130.000 til 220.000 kr..
En vand-vand varmepumpe stiller desuden større krav til din bolig – eller rettere sagt grunden omkring din bolig. Fordi der modsat fx luft-luft eller luft-vand varmepumpe skal graves i jorden, kræver det selvfølgelig, at du fx har en have, hvor det er muligt. Derudover vil dit forbrug og størrelsen på din bolig også have en indvirkning på prisen. Kort sagt: Jo større forbrug, jo mere jord skal der graves op.
Hvad koster en vand-vand varmepumpe til specifikke områder?
En vand-vand varmepumpe vælges typisk som opvarmning af en bolig – og særligt større boliger, der kræver større kapacitet end en luft-luft varmepumpe eksempelvis kan klare.
Men hvad koster en vand-vand varmepumpe til en garage? Eller kælder? Det får du overblikket over lige her:
Vand-vand varmepumpe til garage
En vand-vand varmepumpe til en garage kan være relevant, hvis garagen er en del af en større bolig med jordvarmesystem. Prisen starter ved 80.000 kr., men omkostningerne ved installation vil være højere, hvis der skal tilpasses ekstra slanger til at dække garagens behov.
Hvis du bruger garagen som fx værksted, og der er behov for hurtig og fleksibel opvarmning, kan en luft-luft varmepumpe være et billigere og mere praktisk alternativ.
Vand-vand varmepumpe til sommerhus (50-100 m²)
Til sommerhuse med permanent beboelse er vand-vand varmepumper en energieffektiv løsning. Prisen ligger typisk mellem 100.000 og 150.000 kr. inklusiv installation, men du skal sikre, at der er plads til jordslangerne.
Er der ikke plads på grunden, eller bruges sommerhuset primært som feriebolig, anbefales det typisk at gå med en luft-luft varmepumpe, da den er billigere og i mange tilfælde nemt kan styres på afstand via an app.
Vand-vand varmepumpe til spa eller vildmarksbad
En vand-vand varmepumpe kan bruges til at opvarme en spa eller et vildmarksbad, hvis det er koblet til en bolig med et eksisterende jordvarmesystem. Prisen for en specialiseret løsning starter ved 50.000 kr., hvis det kræver separat installation.
Hvis spaen ikke er tilknyttet et eksisterende system, kan en luft-til-vand varmepumpe være en mere fleksibel løsning, da den også kan opvarme vand – uden, du behøver at skulle have gang i et stort nedgravningsprojekt.
Vand-vand varmepumpe til kælder
En varmepumpe til en kælder kan hjælpe med at holde fugt væk og skabe et behageligt indeklima. Med en vand-vand varmepumpe, der dækker hele boligen, ligger priserne mellem 130.000 og 200.000 kr., afhængigt af kælderens størrelse og isolering.
Hvis kælderen kun bruges som opbevaringsrum, kan en luft-luft varmepumpe dog være en mere budgetvenlig løsning, da den ikke kræver omfattende installation.
Vand-vand varmepumpe til campingvogn
En vand-vand varmepumpe er sjældent praktisk til en campingvogn, da installationen kræver omfattende jordarbejde og fast placering af campingvognen. Her anbefales i stedet en luft-luft varmepumpe, som er kompakt, nem at installere og ideel til helårsbrug. Priserne ligger mellem 5.000 og 10.000 kr..
Vand-vand varmepumpe til pool
Til opvarmning af en pool er en vand-vand varmepumpe en god løsning, da den leverer konstant varme – til lave driftsomkostninger. Prisen starter ved 15.000 kr. for en pool-tilpasset varmepumpe og kan stige til 40.000 kr., afhængigt af poolens størrelse.
Leder du efter et alternativ til vand-vand, kan luft-vand varmepumpe også være et godt valg som opvarmning af din pool.
Hvad koster en vand-vand varmepumpe i strøm?
Vand-vand varmepumper har lave driftsomkostninger sammenlignet med traditionelle opvarmningsmetoder. For en gennemsnitlig bolig koster strømforbruget ca. 8.000-12.000 kr. om året, afhængigt af husets isoleringsgrad og varmepumpens kapacitet. Det svarer til 25-35 kr. om dagen.
Selvom installationen er en bekostelig affære, kan du spare mange penge på dit forbrug, når først det er installeret. Derudover gør du din bolig mere energivenlig, og det kan påvirke værdien.
Du kan også søge tilskud til installationen, hvis du skifter fra fx oliefyr eller træpillefyr. Det får du, ved at søge Energistyrelsens varmepumpepulje, hvor du kan få tilskud på omkring 27.000 kr til din vand-vand varmepumpe.
Hvad koster service, vedligehold og eftersyn på en vand-vand varmepumpe?
Når først, din varmepumpe er installeret, er omkostningerne begrænsede – men du skal huske at indregne løbende service og eftersyn. Det er både lovpligtigt og med til at sikre, din vand-vand varmepumpe kører optimalt.
- Service: Årligt serviceeftersyn på en vand-vand varmepumpe koster mellem 1.000 og 2.500 kr., afhængigt af varmepumpens størrelse.
- Vedligehold: Mindre vedligehold af vand-vand varmepumpe, som rengøring af filtre og kontrol af systemet, kan du ofte klare selv. Professionel hjælp koster typisk 500-1.500 kr. Men vær helt sikker på, du ved, hvad du laver, før du kaster dig ud i vedligehold. Du kan hurtigt risikere, at din garanti frafalder.
- Eftersyn: Lovpligtigt eftersyn for varmepumper med kølemiddel koster ca. 1.500-2.000 kr..
Hvorfor vælge en vand-vand varmepumpe?
En vand-vand varmepumpe er perfekt til større boliger og husstande med højt varmeforbrug – specielt, hvis du har grunden til det. Leder du efter en varmepumpe i København, er det derfor værd at overveje, om du i stedet bør gå med fx en luft-vand, der ikke stiller store krav til din have. Bor du på en stor grund i Nordjylland, er der af gode grunde flere ting, der taler for at vælge jordvarme.
Selvom vand-vand varmepumpe koster mere at installere, er det en langsigtet løsning, der reducerer både driftsomkostninger og din CO₂-udledning betydeligt. Og det betyder ikke kun billig varme til dig (i både gulv og vandhane) – det betyder også, at din bolig stiger i værdi.