Hvad koster en varmepumpe inkl. montering på Sjælland?
Overvejer du at investere i en varmepumpe til din bolig på Sjælland? En varmepumpe er ikke kun en klimavenlig løsning, der kan booste boligens værdi – det er også en investering, der kan reducere dine månedlige omkostninger betydeligt.
Men hvad koster en varmepumpe på Sjælland? Uanset om du leder efter en varmepumpe i København eller på resten af Sjælland, afhænger prisen af varmepumpens type, dit forbrug og din bolig.
Herunder har vi lavet et overblik til dig, så du kan se priserne på en luft-luft, luft-vand og vand-vand varmepumpe – med og uden montering. Derudover får du også et overblik over, hvad du kan forvente at skulle betale for service og vedligehold.
Hvad koster en varmepumpe inkl. montering på Sjælland?
Prisen for en varmepumpe på Sjælland afhænger af typen, forbrug og boligens størrelse. Generelt koster en varmepumpe inkl. montering mellem 15.000 og 220.000 kr., afhængigt af om du vælger en luft-luft, luft-vand eller vand-vand varmepumpe.
Hvilken varmepumpe du skal vælge, afhænger af forskellige faktorer – det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om du vælger luft-luft, vand-vand eller luft-vand. For selvom du måske har lyst til at vælge den billigste her-og-nu-løsning, er det langt fra sikkert, der er samme besparelse for dig at hente på længere sigt – og så er det pludselig en dyr “investering”.
Hvad koster en luft-luft varmepumpe inkl. montering på Sjælland?
En luft-luft varmepumpe er en populær løsning på Sjælland, særligt til mindre boliger, kolonihaver og sommerhuse. Selve varmepumpen koster mellem 10.000 og 25.000 kr., mens montering koster yderligere 5.000-10.000 kr.. Den samlede pris ligger derfor mellem 15.000 og 35.000 kr..
I København og andre byområder på Sjælland er luft-luft varmepumper populære, da de både kan opvarme og køle, hvilket gør dem velegnede til byboliger. Til gengæld kan en luft-luft varmepumpe ikke producere brugsvand, da den udelukkende opvarmer og køler luft, der pustes ind i din bolig som en aircondition. Derudover fungerer en luft-luft varmepumpe oftest bedst kombineret med andre varmekilder – fx med en brændeovn.
Har du brug for at opvarme hele din bolig, og leder du efter en varmepumpe, der kan bruges kombineret med fx gulvvarme og radiatorer og give varmt vand i hanen, bør du se nærmere på en luft-vand varmepumpe på Sjælland.
Hvad koster service og vedligehold af en luft-luft varmepumpe på Sjælland?
Et årligt eftersyn koster typisk 1.000-2.000 kr., mens professionel vedligehold kan koste 500-1.000 kr.. Rengøring af filtre kan ofte klares selv, men professionel hjælp sikrer optimal drift.
Hvad koster en vand-vand varmepumpe inkl. montering på Sjælland?
En vand-vand varmepumpe er den mest energieffektive løsning, men også den dyreste. Selve varmepumpen koster mellem 80.000 og 150.000 kr., mens montering koster yderligere 50.000-70.000 kr. Den samlede pris ligger derfor mellem 130.000 og 220.000 kr., afhængigt af boligens størrelse og grundens egnethed til jordvarmeslanger.
På Sjælland, hvor mange boliger har større haver eller grunde, er vand-vand varmepumper populære. En vand-vand varmepumpe, måske bedre kendt som jordvarme, kræver, du har plads nok på din grund til de nedgravede slanger. Derfor er en vand-vand varmepumpe nok ikke den bedste løsning, hvis du bor midt i København.
Hvad koster service og vedligehold af en vand-vand varmepumpe på Sjælland?
Et årligt serviceeftersyn koster mellem 1.000 og 2.500 kr., og lovpligtigt eftersyn for kølemiddel ligger på ca. 1.500-2.000 kr. Mindre vedligehold som rengøring kan koste 500-1.500 kr.
Overordnet set passer din varmepumpe næsten sig selv, når først den er installeret. Det er dog vigtigt, du sørger for at få løbende service, så du er sikker på, din vand-vand varmepumpe kører optimalt.
Få et tilbud på varmepumpe og montering i dag
Er det på tide at opgradere din varmekilde til en løsning, der både sparer dig for penge og er bedre for miljøet? En varmepumpe er ikke kun en investering i en grønnere varmekilde – det er også en investering i din bolig, og du kan endda søge tilskud hos Energistyrelsen, hvis du skifter fra fx et oliefyr.
Hos 3byggetilbud.dk kan du få et tilbud på varmepumper på Sjælland fra 3 lokale håndværkere – og der er intet bordet fanger.